Salget af usunde energidrikke stiger kraftigt

9.000.000 liter. Salget af energidrikke er steget hurtigt, efter at reglerne blev lempet i 2009. Sidste år steg salget til 9 millioner liter.
9.000.000 liter. Salget af energidrikke er steget hurtigt, efter at reglerne blev lempet i 2009. Sidste år steg salget til 9 millioner liter.
Lyt til artiklen

Burn, Cult, Monster, Red Bull og X-ray. Det er nogle af de navne, man møder på energidrikke. Og det er et eftertragtet slæng, som troner der: På bare to år er salget af energidrikke mere end fordoblet i Danmark. Vi købte 4 millioner liter i 2010 og næsten 9 millioner liter i 2012, viser tal fra Nielsen ScanTrack Dagligvareindeks, som løbende overvåger markedstendenser. Indtil 2009 var det ikke tilladt at sælge de stærke energidrikke i Danmark. Salg er 10-15-doblet Energidrikke er læskedrikke, der indeholder koffein og ofte også et ordentligt læs sukker – lige så meget som – eller mere end – i cola, der ellers typisk udstilles som den store sukkerskurk. »Koffein i større mængder kan forårsage midlertidige adfærdsændringer, øget nervøsitet og ængstelighed hos børn«, advarer forsker Marta Axelstad Petersen fra Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering på DTU Fødevareinstituttet. Det er især unge og yngre mænd, der køber energidrikke, oplyser indkøbschef Morten Vedel fra 7-Eleven Danmark. Her er salget af energidrikke 10-15-doblet de senere år. Også børn er draget af butikshylderne med de koffeinholdige drikke, selv om Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet fraråder, at børn indtager drikkene med højt koffeinindhold.
Skoler indfører forbud
Flere skoler har valgt at indføre forbud mod energidrikke. »Energidrikke er ikke for børn. Vi oplevede bl.a., at der var børn, der overreagerede i frikvartererne efter at have drukket energidrik, og der var børn i 4.-5. klasse, som havde en halv liter energidrik med til madpakken. Det hører ikke til i skolen, så vi valgte at indføre et forbud mod drikkene, og det har hverken børn eller forældre klaget over«, fortæller skoleleder Peter Christensen-Dalsgaard fra Kolding Realskole. Der er i Danmark indført en advarselsmærkning, der angiver, at børn, gravide og ammende kvinder ikke bør indtage energidrikke med højt koffeinindhold. Advarselsmærkningen skal være på emballagen af alle energidrikke, men er ikke altid lige iøjnefaldende på de kulørte emballager. '

Energidrikke er ikke farlige for voksne med et mådeholdent forbrug, understreger Marta Axelstad Petersen. Styrelse af afventer USA-undersøgelse De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA (Food and Drug Administration), undersøger i øjeblikket flere sager om dødsfald og alvorlige skader hos børn og unge, som er sket efter indtagelse af energidrikke.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her