En dansk virksomhed har afsløret hestekød i en sending oksekødslasagne, der er købt af restauratører, cateringfirmaer og privatkunder. Virksomheden har trukket de resterende 25 kilo Lasagne Bolognese tilbage, men 45 kilo er allerede solgt og formentlig spist.
Sagen er endnu et eksempel på, hvordan producenter over hele Europa anvender hestekød i forskellige produkter uden at skrive det i varedeklarationen. Siden hestekødssagen begyndte i januar i Irland, er der blevet testet i tusindvis af produkter og afsløret adskillige overtrædelser af de regler, der skal beskytte forbrugerne mod at blive vildledt. Også i Danmark.





























