Levende smiley bedømmer butiksansatte

Vurdering. Systemet giver os et  meget præcist billede af, hvordan  gæsternes oplevelser i restauranterne  er, siger de på Jensens Bøfhus.
Vurdering. Systemet giver os et meget præcist billede af, hvordan gæsternes oplevelser i restauranterne er, siger de på Jensens Bøfhus.
Lyt til artiklen

Den sidder lige over vasken i det smalle opvaskerum. Fladskærmen med en storsmilende lysegrøn smiley, der ser ud til at nyde udsigten. Lige nu er den rigtig godt tilfreds med indsatsen. Men det er og bliver kunderne inde i Jensens Bøfhus på Gråbrødretorv i København, der suverænt afgør, om den runde smiley smiler eller får vrede øjenbryn, sure mundvige og røde kinder. For inde i restauranten bliver tilfældigt udvalgte kunder dagen igennem bedt om at bedømme maden, betjeningen og produktet med få klik og enkle spørgsmål på en digital håndterminal, som de får udleveret af personalet.

LÆS OGSÅ Fødevare-syndere skjuler sure smileyer

Så snart kunderne har sluppet terminalen, bliver bedømmelsen kodet ind på fladskærmen i opvaskerummet, hvor de ansatte dagen igennem kan se smileyhovedet skifte udseende, kulør og smil – alt efter hvordan kunderne har ’stemt’.

En ’levende’ smileyordning, der i al ubemærkethed har bredt sig til restauranter og forlystelsesparker landet over.

Fårup Sommerland og Jensens Bøfhus er 2 af i alt 30 danske virksomheder, der indtil videre har indført systemet.

Ærlig vurdering
Ifølge systemets opfinder, Aarhusfirmaet Shoptimizer, bliver der lige nu forhandlet store kontrakter med både danske og udenlandske hotel-, fly- og detailkæder.

Ligesom Shoptimizer netop har landet den første smileyaftale med en stor dansk bank – navnet er dog fortsat fortroligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her