Thomas Vigild:
Der er stor forskel på dockhøjttalere til smartphones og minihøjttalere, men Philips Docking Speaker går efter at være begge dele.
I midten kan man sætte en iPhone af ældre dato til at trone, men man kan også snildt koble alle andre bluetooth-kompatible smartphones til højttalerne. Dog virker den forældet i forhold til testens andre højttalere, da den ikke kan spille specielt højt, uden at lyden forvrænger.
Den virker på bundlinjen som en højttaler fra en tidligere generation end resten og er derfor ikke pengene værd.



























