Den buede Fiskars-skræller efterlader en glat overflade på kartoflen og guleroden og skræller kun tynde skiver af grøntsagerne.
Man har et godt greb om instrumentet undervejs, og vippeskæret virker upåklageligt ifølge Lone Lysdal.
Hun kårer Fiskars-skrælleren som testvinder med få point mere end Jamie Oliver-skrælleren, fordi den er en tand nemmere at bruge, ligger godt i hånden - og fordi der er tænkt over form og funktionalitet. Det eneste negative, Lone Lysdal kan finde på at nævne, er de ikke så moderigtige eller pæne farver, som Fiskars har valgt til skrælleren.



























