Kun to uger inden klippekortet erstattes af rejsekortet i det passagertunge hovedstadsområde, er det nye kort ramt af alvorlige tekniske problemer, som gør det umuligt for mange kunder at se deres rejsekonto.
Med det nye plastikkort får kunderne ikke en fysisk billet, hvor de kan se, hvad de betaler. Derfor kræver loven, at de skal kunne følge med via internettet. Men her er der kommet stribevis af fejlmeldinger, som går helt tilbage til marts måned.



























