For at forebygge madspild har dagligvarekæden Rema 1000 siden oktober 2008 taget et opgør med mængderabatter, og kunderne skal i højere grad have mulighed for at købe varer stykvis eller efter vægt.
Projektet blev hædret i går aftes, hvor dagligvare-virksomheden modtog partnerskabsprisen ved de såkaldte CSR Awards, der blev uddelt i Holstebro. Corporate social responsibility er en betegnelse for en virksomheds frivillige inddragelse af sociale og miljømæssige hensyn.




























