I forsøget på at gardere sig mod de omfattende tyverier af især dyre ladcykler er ejerne af dem begyndt at sikre dem med kraftigere og kraftigere kæder, når de efterlader dem.
Men det har nu skubbet problemerne over på andre, må en ejerforening på Østerbro i København erkende. Cykeltyvene går simpelthen efter det svageste led, og det er ikke altid cykellåsen.
For en måned siden fik en familie i Næstvedgade på Østerbro stjålet sin Christiania-ladcykel, der ellers var låst fast med en ekstra kraftig kæde til et cykelstativ, som er boltet fast i ydermuren i ejendommen ud mod fortovet.
Klippede jerndragerne
Kæden, som cyklen var låst fast til cykelstativet med, var imidlertid så kraftig, at tyven valgte at klippe to jerndragere i cykelstativet over med en boltsaks i stedet for låsekæden, og nu står ejerforeningen også tilbage med en økonomisk hovedpine.
Cyklens ejer har allerede fået en del af ladcyklens værdi dækket ind via forsikringen, men ejerforeningen har fået at vide af sit forsikringsselskab, at det ikke dækker skader på ting, der er boltet fast til ejendommens ydermur. Så den udgift kommer beboerne i ejendommen nu til at betale i fællesskab.
»Nu må vi have en smed til at komme og svejse cykelstativet sammen igen, og det regner vi da med nok skal blive dyrt«, siger Palle Redder Madsen, der sidder i bestyrelsen for ejerforeningen og er lidt træt af situationen.
LÆS ARTIKEL
Ærgerlig børnefamilie: Fik stjålet Christiania-cykler to gange på en måned»Det er jo tydeligvis organiseret tyveri, det her«, siger Palle Redder Madsen og peger på, at tyvene nærmest har måttet bære Christiania-cyklen væk og senere op på en last- eller varevogn.
Den tykke låsekæde må stadig have blokeret hjulene, og der holdt en række biler parkeret ved fortovet den nat, cyklen blev stjålet, så tyvene kunne ikke parkere lige ud for, hvor den var låst fast, fortæller han.
I Forsikringsoplysningen hos Forsikring og Pension siger Riccardo Krogh Pescatori, at han har hørt om problemet flere gange, og at hans råd til ejere af især dyre cykler er at tænke lige så meget over, hvad man fæstner sin cykel til som man tænker over kvaliteten af sin cykellås.
Forsikringsbranche advarer mod hæler-Christianiacykler»Problemet er stigende, og min erfaring med især dyre cykler er, at hvis tyven vil have fat i den, så får han fat i den. Derfor er den bedste ide nok at gemme cyklen, når man ikke kører på den - enten i en gård eller i et aflåst skur for at minimere risikoen mest muligt«, siger han.
»Men skal man efterlade den et andet sted, er det en god ide at finde et kraftigt jernrør, en lygtepæl eller lignende, som man kan låse den fast til. Den må bare ikke være til gene for andre, og man skal tjekke, om der er skiltet med, at man ikke må parkere en cykel på stedet«, siger Riccardo Krogh Pescatori.
Guide: Brug Nem-id for at undgå at købe en stjålet cykelOg i forhold til skaden på cykelstativet, der var boltet fast til ydermuren fortæller han, at de fleste forsikringer som standard ikke dækker skader og hærværk på ting, der er boltet fast på en ydermur.
»Man kan godt tegne en sådan tillægsforsikring, men den er forholdsvis dyr, så mange private og for eksempel ejerforeninger fravælger dem«, siger han.
fortsæt med at læse



























