Le Gammeltoft er ikke bleg for at være aktiv på flere fronter. Det tog den prisbelønnede DJ og radiovært et splitsekund at sige ja, da hun blev spurgt, om hun ville være ny ambassadør for Faritrade Mærket, og hun tog det afslappet, at en rejse med organisationen til Kenya faldt sammen med hendes deltagelse i ’Vild med dans’.
LÆS ARTIKEL Satiriker: »Jeg kan bedst lide at købe ting som hus og bil«
For spas og seriøsitet udelukker ikke hinanden, men prioriteringen er klar. Le Gammeltoft har de senere år tænkt mere over sine indkøb, og da hun for halvandet år siden fødte datteren Philippa, blev der skruet voldsomt op for forbrugerbevidstheden. Hun elsker at lave mad og gør det fra bunden, så hun har styr på alle ingredienser.




























