Masser af mennesker går i kirke juleaften, men placerer religiøse budskaber i en lukket verden, langt væk fra hektisk hverdagsliv og festlige traditioner. Ribes biskop Elisabeth Dons Christensen opsøger præcis det krydsfelt, »hvor teologi og samfund mødes og brydes«.
Det kommer blandt andet til udtryk, når hun ytrer sig i pressen, hvor hun for nylig har sat fokus på forbrugerisme. Et aktuelt tema i julemåneden, og hun uddyber gerne, men først efter at have understreget, at hun ikke vil fremstå from.



























