Dansk Supermarked, der omfatter supermarkedskæderne Bilka, Føtex og Netto, har fået forbud mod at handle med mærkevarer fra det kendte modefirma Ralph Lauren.
Det er Sø- og Handelsretten, der i en dom fredag nedlægger forbud mod import og salg af varer i alle størrelser og farver, fordi Dansk Supermarked er blevet afsløret i at forhandle falske Ralph Lauren polo T-shirts.




























