Fokus, tak! Det et øjenvipperne, der får mascara, ikke de kønshår, som for snart et år siden gjorde komiker og forfatter Sanne Søndergaard danmarksberømt, da hun på Politikens kulturforside både verbalt og visuelt slog et slag for de naturlige af slagsen. Affødende mange støttetilkendegivelser, men også overraskende mange fnis og lumre kommentarer.
LÆS ARTIKEL Rød kjole er Pia Olsen Dyhrs værste køb: Jeg lignede et lagkagehus
Efterhånden fatter de fleste dog, at hendes holdninger ikke bliver mindre seriøse af, at hun er sjov på en scene og ynder at debattere på tværs af en forudsigelig skabelon – sikkert også i Kulturhuset i København i anledning af kvindernes internationale kampdag. Harmen er også helhjertet, da hun i en snak om sit forbrug bliver spurgt, hvad der især slår hende i den verden.




























