Hjemme hos Poul Krebs bliver der lagt madplan og købt ind til en uge ad gangen. Men når den pladeaktuelle musiker i denne måned har skiftet Aarhus ud med landeveje, hoteller og 21 koncerter rundt i Danmark, bliver de faste rutiner blæst ud af kurs.
Poul Krebs gør dog alt, hvad han kan, for at få det omrejsende liv til at virke så hjemligt og kvalitetsfuldt som muligt. Blandt andet finder han steder med »god karma« og medbringer et sortiment af kulinarisk førstehjælp.




























