»Vi kan tjene flere penge på andre kunder«.
Sådan lyder beskeden, da Peter Andersen vil indløse sit Smartboxgavekort og bestille et hotelophold i Silkeborg. Smartboxen har Peter Andersen fået i julegave, og den skal bruges på en overnatning i Silkeborg under byens årlige jazzfestival, beslutter han. Men da hotellet hører, at han vil bruge sin Smartbox på opholdet, vil de ikke give ham et af de ledige værelser.





























