Det skal være lettere for borgerne på Frederiksberg at finde en p-plads.
Det mener et politisk flertal i kommunen, der netop har indgået en ny parkeringsaftale, som skal gøre op med det politikerne kalder de mange »Københavner-parkeringer på Frederiksberg«, hvor pendlere og bilister fra andre dele af hovedstaden lader bilen stå på Frederiksberg.




























