En batteridrevet kædesav holder ikke ud i timevis, men rækker fint til fældning og beskæring i mindre målestok. Og så slipper man for at have en ledning på slæb eller slæbe på en tung, støjende brændstofmodel.
LÆS ARTIKEL
60 skarpe sekunder: Sådan beskærer du et træ på den pæne måde»Det er sådan en, man griber, når man er træt af, at der hænger en gren og skygger for solen på terrassen«, siger gartner og planteskoleejer Poul Petersen. Ligesom hortonom og havearkitekt AnneMarie Sørensen har han testet tre store og tre små batteridrevne kædesave for Lørdagsliv, og de har skåret og savet sig frem til samme resultat, når det gælder testens vinder:
»Stihl-saven er suveræn. Dens småtakkede kæde sikrer et fint og rent snit, som er vigtigt ved beskæring. De andre save laver mere flossede snit«, fastslår AnneMarie Sørensen.
Blomster og planter er en mangelvare i år»Den er eminent og hurtigere end min egen benzindrevne motorsav«, siger Poul Petersen og lynskærer et par flotte skiver af en 20 centimeter tyk birkegren for at vise lidt af savens formåen: »Jeg behøver slet ikke at presse på – saven gør arbejdet. Sådan skal det være«.
Poul Petersen erkender, at især mænd kan gå amok, når de får en motoriseret sav i hænderne. Han maner derfor til besindighed: »Kædesave er ikke legetøj. Det er et farligt stykke værktøj, der letter arbejdet. Brug det med omtanke og så vidt muligt ikke alene. Og sørg for, at der ikke er børn i nærheden«.
Traditionel løvrive trumfer konkurrenterneSuser gennem træet
Den testede Stihl-sav er forsynet med et ekstra kraftigt batteri og en hurtiglader. Sættet beløber sig til 5.695 kroner og er testens absolut dyreste. For den halve pris kan man få en Bosch-sav, som ifølge dommerne er »en o.k. slider«. Både Stihl og Bosch har barkstød, som er en række tænder inderst på maskinen, der gør det lettere og mere sikkert at styre saven. Det får man ikke på Ryobi-saven, som gør det mindst fordelagtige indtryk blandt de store save. AnneMarie Sørensen oplever den bl.a. som temmelig tung og langsom. De store batterikædesave kan fælde træer og skære grene med en diameter op til cirka 25 centimeter. Har man ikke behov for det, kan man vælge en mindre kædesav til beskæring med mere. Igen er der samlet dommerbegejstring for den dyreste af savene:
»Makita suser bare igennem træet. Sådan en skulle jeg have haft for længe siden«, jubler Poul Petersen.
Havefolket skal lokkes til at vælge fortyndede sprøjtegifte»Jeg er ret vild med den. Den er stærk i forhold til størrelsen. Og så er det lækkert, at det hele er samlet i en praktisk kuffert og ikke i en papkasse, som i flere tilfælde ikke er stor nok til opbevaring, når motorsaven er samlet«, pointerer AnneMarie Sørensen, som gerne så, at savene blev leveret med et stativ, så de kunne opbevares med den rette hældning for at undgå oliespild. Poul Petersen synes, at savene fra Gardena og Black & Decker er for små og kun til smågrene.
»Der ville jeg bruge et ørnenæb i stedet for«, siger han.
Men Gardena-saven overbeviser AnneMarie Sørensen, som kalder den lidt klodsede sav for en grim ælling, der viser sig at være stærk og udholdende. Olie er vigtigt for en savkædes funktion, men redskaberne fra Ryobi og Black & Decker er bøvlede at fylde olie på, fordi tanken sidder på siden af saven og er svær at komme til. Det er også vigtigt at tjekke oliestanden under arbejdet. Aflæsningen fungerer fint på alle savene på nær Gardenas, observerer AnneMarie Sørensen.
Minikøkkenhaver er det helt storeEn savkæde skal være tilpas stram for at fungere optimalt. På fem af savene strammes kæden nemt på et indbygget greb, mens Black & Decker-saven har en løs nøgle. Man kan ikke spænde den med handske på, og den lille nøgle risikerer let at blive væk, noterer AnneMarie Sørensen. Samtlige save i testen er ret støjsvage i brug. Til gengæld larmer ventilatoren på opladerne fra Stihl og Makita, bemærker AnneMarie Sørensen. Når man arbejder med en kædesav, er der risiko for, at den kastes bagud, hvis noget kommer i kontakt med den yderste del af sværdets spids, eller hvis man saver med denne del af sværdet. Spidsen vil søge opad, og saven kastes bagud af kraften fra den roterende kæde. Nogle af savene har en tilbageslagsbremse på håndtaget, der lynhurtigt stopper kæden, mens andre har en beskyttelsesanordning på sværdspidsen.
Test af multitools: »De kan ikke redde verden, men de kan redde dagen«»En tilbageslagsbremse er mere effektiv end beskyttelse på spidsen«, konkluderer AnneMarie Sørensen. Ud over sikkerheden skal man være opmærksom på nærmeste omgivelser:
»Pas på, at det skarpe sværd ikke rammer grene og stammer, der ikke skal skæres væk. Det giver nogle unødvendige sår, der vil være indgangsporte for sygdomme og skadedyr«, slutter Poul Petersen.
Research: Nanna Claridge Foldschack og Benedikte Lundberg
fortsæt med at læse






























