For mig er genbrug almindelig sund fornuft. Jeg er ikke født med en guldske i munden, så jeg har lært at være nøjsom. Jeg er som de gammeldags husmødre, der sørgede for at få mest muligt ud af råvarerne.
I min verden er genbrug ikke en modedille eller noget med afskallede shabby chic-møbler. Mit fokus er klima og bæredygtighed, ikke genbrug for enhver pris. Lige nu er jeg i gang med at bygge et bæredygtigt sommerhus af træ.




























