Der er gift i den emballage, som noget af vores mad er pakket ind i. Det viser en undersøgelse, som programmet Kontant på DR1 har fået lavet.
En kemistuderende fra Danmarks Tekniske Universitet, Johan Jeziorski Jensen, har undersøgt 27 forskellige fødevarers emballage. I 11 af emballagerne fandt han giftige fluorstoffer, som industrien anvender til at gøre pap og papir vandtæt og fedtafvisende.




























