Vil du have din musik med dig, når du skal ud, er det oplagt at vælge en trådløs højttaler, der er lige til at have med i tasken.
LÆS OGSÅ Minilyd i lommen: »Et par af dem lyder faktisk godt«
I Politikens Digital-tillæg i sidste uge blev den trådløse højttaler JBL Flip 2 testvinder, og testdommerne roser den for en god og afrundet lyd, samt at den kan spille 360 grader rundt. Den er meget nem at bruge og tager et øjeblik at koble til en telefon eller computer. Lyden bliver dog en smule diskant, hvis man sidder lige foran den. Der er 249 kroner at spare på at vælge pristjekkets billigste forhandler frem for den dyreste.




























