De seneste seks år har det været svært at undgå Anne Sophia Hermansen. Hun har været blogger for Berlingske, anmelder i ’Smagsdommerne’ og medvirkede en overgang fast i ’Ugens Værste’ i Deadline på DR 2. Nu kan hun opleves på samme kanal som vært på live-programmet ’Godt sagt’, hvor hun debatterer aktuelle emner med en række kendte danskere som Lars Seier Christensen, Hella Joof, Lars H.U.G. og Lykke Friis.
LÆS ARTIKEL Barbara Moleko: »Jeg får lommepenge af min manager«
Privat bor hun i en lejelejlighed på Nørrebro ved Søerne i København med sin mand og tre sammenbragte børn. Hun elsker at bo i byen, fordi man kan gå i kiosken og købe cigaretter på alle tider af døgnet og spise mad fra alle verdensdele lige rundt om hjørnet.




























