Sygehuspatienter og plejehjemsbeboere med synkebesvær har fået mad, der er blevet blandet i en beskidt betonblander. Det konkluderer Fødevarestyrelsens Rejsehold, der onsdag har lukket ned for produktionen hos fødevarevirksomheden Nordic Ingredients.
Et kontrolbesøg onsdag viste, at virksomheden langt fra har overholdt reglerne for hygiejne under produktionen, fortæller Henriette Mynster, der er en del af Fødevarerejseholdet.




























