Der har nu vist sig endnu et problem med det i forvejen udskældte Rejsekort. Kunder med samme navn risikerer at få udstillet deres personlige oplysninger. Det oplevede Tina Andersen fra Aalborg, da hun loggede ind på sin personlige side på rejsekort.dk. Det fortæller DR Nordjylland.
»Når jeg gik ind og tjekkede mine personlige oplysninger, var det et helt andet CPR-nummer, der stod der. Så det virkede som om, jeg nærmest var logget ind på en andens konto«, siger hun.



























