Lyset bliver demonstreret ved, at led-pæren er sat op i en fatning i et lille hylderum med farverne rød, grøn og lilla bag. Ved siden af er et lignende rum med en halogenpære. Så kan kunderne selv sammenligne lysets kvalitet. Ekspedienten fortæller, at den billige no-name-pære oftere bliver returneret på grund af fejl eller grønt lys, end den dyrere mærkevare. Kunderne kan returnere led-pærer, hvis det viser sig, at man ikke kan lide lyset eller pæren ikke passer.
To forskellige ekspedienter siger flere faktuelt forkerte ting. For eksempel at ra-værdier kun er noget, der gælder lysstofrør, og at led-pæren ikke kan bruges udendørs. Det er svært at finde oplysninger om lyskvalitet om led-pærerne, som i udstillingen kun sammenlignes med halogenlys. Man kan ikke som kunde selv sætte en pære i en fatning og se, hvordan den virker.




























