Coop er også klar med mobilbetaling inden årets udgang

Mobilbetaling. Snart vil man kunne betale med mobilen i Coops butikker.
Mobilbetaling. Snart vil man kunne betale med mobilen i Coops butikker.
Lyt til artiklen

Dansk Supermarked offentliggjorde i dag, at kunderne i deres butikker fremover vil kunne betale med MobilePay ved kassen. Men snart er det ikke kun i Dansk Supermarkeds butikker, Netto, Føtex og Bilka, at mobilen kan snakke sammen med kasseapparatet.

Supermarkedskæden Coop siger til Politiken, at de inden længe også er klar med mobilbetaling. Inden årets udgang vil man kunne betale med telefonen i Superbrugsen, Fakta, Irma og alle andre af Coops butikker.

»2015 bliver året, hvor mobilbetaling bryder igennem i supermarkederne. Både teknologien og kunderne er klar til det«, siger informationsdirektør i Coop Jens Juul Nielsen.

Coop kan endnu ikke oplyse, hvilken udbyder af mobilbetaling de vil arbejde sammen med, eller præcis hvornår man kan forvente at projektet sættes i gang.

Laura Byager Rabøl

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her