Selvom en røgalarm koster under 100 kroner og kan være med til at redde liv, så har 27 procent af danskerne ikke opsat en i deres bolig. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden, Beredskabsstyrelsen og Energistyrelsen har lavet.
Det tal bekymrer TrygFondens områdechef for sikkerhed, René Højer, som mener, at folk uden røgalarm gambler med deres egen og familiens sikkerhed.



























