Den store valgdag er kommet, og traditionen tro betyder det, at menuen står på sprød valgflæsk i mange danske hjem og kantiner.
Det har landets supermarkeder og slagterier i høj grad kunnet mærke, og hos Coop forventer man at sælge omkring 50 ton valgflæsk i løbet af dagen, hvilket er mere end det dobbelte af, hvad butikskæden sælger på en almindelig torsdag, oplyser Coop. Hos Danish Crown er stigningen i salget af flæsk endnu mere markant.




























