Forbrugerrådet Tænk har testet minihakkere og har kåret modellen Philips HR1393/90 som ’bedst i test’. Modellen ligger i testens billige ende, men den får hurtigt arbejdet gjort. Den er god til at hakke løg og krydderurter til sommerens marinader.
Delene er af plastik og kan gå i opvaskemaskinen. Alt i alt et godt produkt, som dog støjer noget mere end testens andre modeller, mener dommerne.


























