Thomas Vigild: Prisen som testens billigste og mest retro-futuristiske tegneserievåben går til dette ’Made in China’-miskmask, som på ingen måde imponerer. Det lille ladegreb til pumpen sidder virkelig underligt placeret helt ude i spidsen, og det er lille, svært og ubehageligt at pumpe med. Selv om strålen nåede ud på fine 8 meter, er den tynd og kraftløs. I forhold til konkurrenterne mangler der virkelig liv, swing og flere overraskelser her.
Største fordel er, at den er hurtig at pumpe op, og vandtanken er overraskende stor, men allerede da det var tabt på græsset to gange, gik dele af skæftet af, så vandpistolen er et godt eksempel på, at vandvåben kan blive for billige. Eller dyre, hvis man tæller fragtprisen med her.



























