Henrik Berger: Lyden minder lidt om Pure Evoke D2, dog med større klarhed og bund. Displayet er klart og tydeligt, og radioen bærer præg af lidt mere kvalitet. Der er mulighed for tilslutning via aux, men desværre ingen bluetooth. Til gengæld er der line out, så du kan sætte den til større lydkilder, for eksempel et stereoanlæg, hvis du lyster, og det er ret fedt. Den vinder dog ikke, da lyden er for lille. Men den har en snooze-knap på toppen, hvilket trækker op, hvis du står og mangler et meget dyrt vækkeur.
Martin Jensen: Lækkert bygget og flot design. Og et plus, at der er line out. Den spiller egentlig flot, men man kan godt høre, at lyden kommer fra en lille radio. Så den er for spinkel i lyden til en køkkenradio, men den kan fint gøre sig som luksus clockradio.



























