Statsbanerne har som den eneste landsdækkende trafikoperatør et ansvar for de kafkaske priser i den kollektive trafik, som Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kritiserer og kræver en løsning på.
LÆS OGSÅ Statsrevisorer om billetpriser: »Uoverskuelige« og »problematiske«
Siden 2009 har DSB og de mange regionale trafikselskaber haft en bunden opgave med at finde frem til et harmoniseret takstsystem i den offentlige transport. Men sidste år smed parterne håndklædet i ringen, fordi de ikke kunne blive enige. Rejsekortets indførelse har heller ikke ligefrem bidraget til at løse problemet med de ugennemskuelige priser.




























