Når du køber friluftstøj til dig selv eller regntøj og vintertøj til ungerne, så er sandsynligheden for, at tøjet er imprægneret med de problematiske fluorstoffer til stede.
I brancheforeningen Dansk Mode og Tekstil fortæller teknik- og miljøchef Aage K. Feddersen, at det er svært at få overblik over, hvad der findes af alternativer til de problematiske fluorstoffer i imprægneringen af friluftstøjet og tøjet til børnene. Men de findes.



























