Redaktør Henriette Weber: Vildt god batteritid, flot design, fremragende brugervenlighed. Hvis du har andre Apple-produkter, er genkendeligheden rigtig god. Det er nemt at synkronisere med andre devices. Den bliver ved at være tidssvarende, fordi programmer og styresystem hele tiden opdateres automatisk. Alt er gennemtænkt! Den er dog lidt tung af en Air at være.
Redaktør David Guldager: Flere klasser bedre end de øvrige, selv om prisen er tæt på de dyreste konkurrenters. Det er chokerende og forbløffende, at Apple kan eje et marked, der er så mange muligheder i. Designet er metal, og den har markedets skarpeste skærmkvalitet. Den eneste grund til ikke at bruge iPad er, hvis du har noget imod Apples styresystem, der er mere låst end Androids. Du får de bedste apps til iPad.



























