Thomas Vigild: Jobbet som smykkemager i renæssancen er pænt stressende. Dels er der barsk konkurrence om at sikre sig landets bedste diamantminer, dels raser kampen om handelsveje, butikker og markedspladser.
Sådan er optakten til familiespillet Splendor, der kan læres på under 5 minutter, men næppe nogensinde mestres. For selv om det på overfladen ligner et nemt spil, er det i praksis negleafgnavende udfordrende.



























