Billeder af smukke bjerglandskaber, majestætiske skove, nyfalden sne og rene vandløb er med til at markedsføre de fleste produkter fra producenterne af friluftstøj.
Billederne viser imidlertid ikke, hvordan bærerne af tøjet intetanende bidrager til at forurene naturen med de såkaldte PFC-kemikalier - eller fluorstoffer. Kemikalierne afstødes både fra tøjet under produktionen af tøjet, og når vi har det på - og stofferne ender i naturens kredsløb helt ude i de fjerneste afkroge af verden.




























