Anders Knattrup Jensen: Der er lidt hackysack over størrelsen på den her, og den dufter sgu godt. Der er æble i, og det kan godt være, det er frossent æble, men det er nu dejligt nok med illusionen om noget hjemmelavet. Den er sød og ret anderledes end de andre i testen, men når den spises rent, er det den sjoveste af alle.
Marie Holm: Hov, der er da æble i ... Altså den spiller lidt med tøsetricks over for de andre, for uden æblet havde den været halvtræls, men den dufter meget godt og har en dejlig fast krumme.



























