I alt 6.800 ænder vralter rundt på en stor, dybfrossen mark i Vinderup, tre-fire marker syd for Venø Bugt i den vestlige ende af Limfjorden. Det er frostgrader. Marken er stenhård og dækket af flere centimeter sne, som de hvide ænder skal pirke sig igennem for at komme ned til hvidkløveren og græsset. Det må da være hårdt at være and her til vinter. »Fryser de ikke?«, spørger Politikens byboer-journalist, da vi taler med andeavleren Martin Daasbjerg over telefonen. »Ha, ha. Hør her. Når du ligger i din seng og fryser, hvad trækker du så op over ørerne? En dyne lavet af andefjer! De hygger sig og har det skide skægt«. På marken ved Martin Daasbjergs økologiske gård er der også læskure, som ænderne kan søge tilflugt i, når det regner, men de benytter dem ikke.
OPSKRIFT Sådan tilberedes den perfekte andesteg
»Regnvejr er fint vejr, hvis man er en and«, siger Martin Daasbjerg.
Dyrenes Beskyttelse: Ænderne har det godt Andre af Daasbjergs ænder – dem, der skal slagtes allerede, når de er otte uger, og derfor ikke har de voksne ænders tykke dyne af fjer – er derimod ikke på marken hele tiden. Men kan selv vælge, om de vil være indendørs eller udendørs. »Når vi hver morgen står op kl. 5 for at kigge efter ræven, står de næsten alle sammen udenfor. Når vi har strøget frisk halm ved 7-8-tiden, kommer de ind og hygger sig. Så går de ud igen«, siger han.
