Flere reklamer i indbakken. Slut med oplysninger om, hvorvidt forretninger giver organiserede rabatter. Og farvel til kravet om, at garantier skal stille forbrugerne væsentligt bedre end lovgivningens regler i forvejen gør.
Det er nogle af de ændringer, der er lagt op til i det forslag til en ny markedsføringslov, som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) sender i høring i løbet af sommeren. Loven forventes at træde i kraft 1. juli 2017.


























