Thomas Vigild: »Tænk, om man kunne spille bordtennis med sæbebobler. Ville det ikke bare være det sejeste?«, buldrer reklamen for Fun Bubbles. Jo, det ville det, for ligesom Messis Foot Bubbles er dette sæbeboblebordtennis en ganske overraskende udvikling af sæbeboblelegen.
Sæbebobler har blot den begrænsning og indbyggede magi, at deres liv er smukt, men usandsynligt kort, og det går ikke godt i spænd med et spil som bordtennis. Det særlige bordtennisbat er beklædt med stof, så boblerne i teorien ikke burde poppe så nemt ved berøring, men i praksis fungerer det simpelthen ikke.



























