Kopnudler er blevet en populær ret blandt de unge. I løbet af fem år er salget tredoblet, viser tal fra Coop Analyse, og det er især nudler med kyllingesmag, der indtager frokostbordene på de danske uddannelsessteder.
»Kopnudler er blevet den helt store studenterspise. Når vi kører kampagner på en krone per pakke, hamstrer de unge stakkevis til kollegieværelserne. Det er billig og nem mad – og så fylder det ingenting«, siger Lars Aarup, analysechef hos Coop, der blandt andet driver Fakta, Irma og SuperBrugsen.




























