Et eksperiment, der kunne finde sted i denne uge: Jeg går ind i en 5.-6.-7. klasse i en gennemsnitlig dansk skole i en gennemsnitlig dansk by og har følgende gave med til hver elev: En pose med ti kartofler. En bakke med 20 kålplanter. En pose radisefrø.
Derefter beder jeg de heldige (der bor i familier med adgang til jord) om at plante/så tingene, når de kommer hjem. Forældrene skal give dem lov og fortælle dem, hvor det må foregå, men de skal selv gøre det, helt uden hjælp fra voksne eller kammerater.



























