Vælg magert kød og kødpålæg. Sådan lyder en af de centrale overskrifter i Fødevarestyrelsens kostråd fra 2013, og det tyder på, at vi har taget budskabet til os. Salget af kyllingepølser er steget med hele 25 procent i perioden fra 2009 frem til sidste år. Og selv om svinekød stadig sælger mest, viser vores indkøbskurve en stigende interesse for det magre kød fra fjerkræ, som Fødevarestyrelsen anbefaler os at spise.
»Vi oplever en generel tendens, der handler om, at kyllingekød er ved at hale ind på svinekød i popularitet. Vores tallerkener vejer stadig mindre, fordi vi vælger magert kød frem for store bøffer med sovs«, siger Lars Aarup, der er kommunikationschef hos Coop Analyse, der blandt andet driver Fakta, Irma og SuperBrugsen.




























