Han er lige ved at bruge ordet hykleri om Forbrugerrådet Tænks udfald mod teleselskaberne. Men Jakob Willer, der er direktør for brancheforeningen Teleindustrien, tager sig i det.
»Forbrugerrådet Tænk er ude og kalde det skammeligt, at selskaberne justerer prisen, selv om både de selv, ministeren på området og EU-Kommissionen har erkendt, at de nye roamingregler kommer til at koste selskaberne penge. Det er utroværdigt og useriøst«, siger Jakob Willer.




























