Mandag stod jeg på et trendseminar i Valby og gloede igennem ruden i en kvadratisk mikrobølgeovn-lignende maskine ved navn Foodini. Inde i maskinen bevægede metalliske metaldyser sig sløvt rundt og satte møjsommeligt klatter og streger på en tallerken for at opbygge en dessert. Det hedder 3d-printning af mad og bruges åbenbart allerede på restauranter i Sydeuropa. I hvert fald ifølge en dame fra Arla Food Ingredientsenhed, der havde taget maskinen med, og som mente, at 3d-printning vil blive det næste store i madverdenen.
En af dyserne var utæt og dryppede væske inde i maskinen. Vi stod i et par minutter og kiggede på, men det er ikke sjovt at se nogen form for maskine printe, så i stedet faldt jeg i snak med en madanmelder, der heller ikke var imponeret over teknologien. »De sagde inde på seminariet, at det ville være sjovt for børn at printe deres mad. Men helt ærligt, børn synes, sådan noget er sjovt lige præcis én gang, så gider de det jo ikke mere«, sagde hun. Danske forskere 3D-printer knogler, der er så naturtro, at de snyder kroppen
