For fem år siden begyndte vi at spise skyr. Siden da er salget af det proteinrige og fedtfattige mælkeprodukt eksploderet i så høj grad, at det ingen mening giver at tale om procenter. Det fortæller Lars Aarup, analysechef hos Coop, der blandt andet ejer Irma, Fakta og Super Brugsen.
»Skyr kom ind på hylderne i 2012, da det blev populært at leve palæo og proteinrigt. Først de senere år er det ved at finde et stabilt salgsniveau«, siger han.


























