Pusleborde til at lægge hen over barnesengen, krybber, som åbnes ind mod de voksnes seng, og højstole, som kan bruges både med og uden spisebord.
Opfindsomheden er stor i branchen for baby- og børneudstyr, men desværre risikerer flere af de nye produkter at skabe ulykker, når de kommer på markedet, advarer maskiningeniør og ekspert i produktsikkerhed Helen Amundsen fra Forbrugerrådet Tænk. Hun nævner som eksempel side-by-side-sengen – en babyseng, der kan kobles sammen med forældrenes seng, og som er til salg i Danmark.




























