Det er frivilligt, om producenter vælger at teste deres varer til småbørn, og om de vil sikre, at de lever op til sikkerhedsstandarder. Til gengæld er det producenters og forhandleres ansvar, at senge, stole, legetøj og andre varer til børn er sikre.
Det kan være svært selv at opdage sikkerhedsproblemer, men Helen Amundsen fra Forbrugerrådet Tænk og Bente Foged fra firmaet Forbrugerlab har knyttet et par tommelfingerregler til fem forskellige produkter til babyer og småbørn.




























