Danskerne er gået amok i genbrug. Flere end hver anden har ifølge genbrugsindekset på websitet dba.dk enten købt eller solgt brugte ting inden for de seneste 12 måneder, som Politiken skrev i sidste måned.
Men det er en sandhed med modifikationer. For selvom danskerne i gennemsnit har brugt 7.000 kroner på genbrug inden for de seneste 12 måneder, hvilket er en stigning i forhold til året inden, hvor der blev brugt cirka 4.500 kroner på genbrug, så gider 35 procent af danskerne fortsat ikke at købe brugte produkter som tøj, elektronik og møbler. Det viser en ny undersøgelse fortaget af Epinion for Miljøstyrelsen.



























