Den er hurtig, har en lang rækkevidde og er en praktisk bil med god plads til fire personer og deres bagage. Sådan er den nye elbil Opel Ampera-E, som vi har prøvet i Tyskland.
Lige nu kan den ikke købes i Danmark, og det er uvist, om den nogensinde kommer hertil. Det vil være en skam, for efter to dage med kørsel på tyske motorveje og landeveje, må vi sige, at det er en bil, man snildt kunne vænne sig til i hverdagen.




























