I sidste uge var det breaking news, at et storkepar på Sjælland havde fået to unger, og at et andet par måske var på vej med flere. Flere er der ikke. Det blev sendt og vist i tv og radio på alle kanaler, og diverse eksperter var indkaldt for at kommentere begivenheden, også undertegnede. For det er fint med de unger, ja, men det er også et klart signal om, at storken er på vej ud som dansk ynglefugl, hvilket vi har vidst længe.
Hvorefter diskussionen lynhurtigt finder sit vante spor: at det er landbrugets skyld. Hvis den danske jord bare blev dyrket som for 50 eller 100 år siden, ville vi stadig have masser af storke, for så kunne de finde føde overalt. Enig! Og hvis der ingen biler var, ville vi spare ufattelig mange penge, få meget mere livsvigtig motion og mindske forureningen markant. Enig! Og hvis tv og it ikke var opfundet, ville vi alle sammen have meget mere tid til hinanden og børnene. Enig! Men vis mig det samfund, der bevidst vælger at skrue udviklingen tilbage eller sætte den i stå. Kan kun komme i tanker om ét: Nordkorea.
