Til 4 personer
1 flaske god ung og frugtig rødvin
1 lille flaske Seven-Up eller Fanta
1 økoappelsin
1 økolime eller -citron
3-4 spsk. økorørsukker
Krydderier, kan udelades
1 cm hel kanel
8-10 peberkorn
1 kardemommebælg
5-6 enebær
1 Knus krydderierne lidt og hæld rødvin over. Lad det trække en halv time. Passer det igennem en sigte. Eller spring krydderierne over – de er valgfrie.
2 Skær appelsin fri for skind og de hvide hinder. Skær lime eller citron i tynde skiver. Bland rødvinen og sodavand i en kande og smag til med sukker. Det færdige resultat skal være sødt. Bland frugterne i. Server kold med isterninger.




























